Du kan ikke tage dig selv ud af ligningen!

Når du faciliterer, er du selv den vigtigste ingrediens. Meget vigtigere end dine omhyggeligt opbyggede slides, tuscher og lækre materialer.

Den måde du træder ind i et rum på, og skaber kontakt med deltagerne på, er afgørende. Både for hvordan I kommer til at arbejde sammen i det rum, og hvordan stemningen vil være.

Træder du ind med lethed eller alvor?
Sikkerhed eller nervøsitet?
Åbenhed eller i forsvarsposition?

Din indre dialog

En af de ting vi ikke taler så meget om, når vi faciliterer er hvor meget vores indre dialog undervejs, påvirker det vi tænker og tror, og hvordan vi handler i situationen.

Der foregår et væld af tanker i de fleste facilitatorhjerner. Både inden vi går ind til en opgave, og mens vi står midt i rummet og forsøger at lytte, favne, sætte fælles retning og skabe fremdrift i samtalerne.

Nogle af tankerne er kloge, venlige og hjælpsomme. Det er fx dem som lader os overveje om der er brug for et skift i måden vi arbejder på, og får os til at hjælpe nogle af de stemmer frem som endnu ikke har sagt så meget.

Det er de indre stemmer som handler om at vi læser rummet lige nu og her, og træffer bevidste valg.

Men der er andre stemmer som er knap så venlige, og som ikke har ret meget at gøre med hvad der foregår i situationen lige nu.

De gamle kritiske stemmer

Det er de indre kritiske stemmer, som du måske endda har hørt mange gange før i dit liv. De kan komme til at larme frygtelig meget, mens du står der og flasher din åbne torso i et rum fuld af mennesker.

De er ikke hjælpsomme, men afspejler din egen nervøsitet, frygt for at fejle, og angst for ikke at være god nok. Og de kan let få dig til at handle på noget som slet ikke foregår i rummet, men kun i dine egne forestillinger.

• Du tolker måske at de to der sukkede lige før, er dybt utilfredse med den proces du har valgt. Du vælger måske at droppe processen og lave noget mere traditionelt.
• Et nysgerrigt spørgsmål til hvad formålet med en øvelse er, tolker du som alvorlig kritik af dig som facilitator. Det får dig til at holde en forsvarstale for processen, mens du overvejer et fuldt brancheskift og i stedet åbne en kro på Enø.
• En deltager kommer med en teoretisk reference, og dit hjerte straks sætter i rask trav. Du tænker at de alle sammen er meget klogere end dig, og at du er nødt til at tage en master uddannelse eller tre før du nogensinde faciliterer igen.

Frygten for ikke at være god nok

De indre kritiske stemmer, handler stort set altid om at vi ikke er gode nok. Ikke kloge nok, selvsikre nok, kreative nok, smilende nok eller har nok overblik. Du kan selv fortsætte listen.

Og stemmerne, stammer ofte fra helt andre situationer i vores liv. Der hvor de kritiske tanker første gang ramte os, eller der hvor de var allermest ubehagelige.

Måske en lærer ubetænksomt - eller ondskabsfuldt - fortalte dig at du ikke var særlig klog. Måske en tidligere leder altid efterlyste mere kreativitet fra din side. Måske en flok gymnasiekammerater grinte af dig, når du endelig fik stillet dig op foran klassen for at sige noget højt.

Lad ikke stemmerne hijacke processen

Uanset hvor de kritiske indre stemmer kommer fra, er din opgave som facilitator, at sørge for at de ikke hijacker den proces du er ved at facilitere.

Du skal reagere på det der sker i rummet, og ikke det der sker i dit hoved. Når du vælger hvordan du svarer deltagerne, og hvilke arbejdsmetoder der er passende nu, skal det handle om hvad der bedst får jer videre mod det aftalte mål.

Håndter din indre kritiker

Men du kan også blive nødt til at reagere på det der sker inde i dig, når du faciliterer. Dog på en lidt anden måde. Her handler det mere om at:

1. Opdage at der er noget indeni der kører med dig og risikerer at trække dig rundt ved næsen.

2. Bringe dig selv mest muligt i ro. Plant fødderne solidt i gulvet, træk vejret, eller træk en pause.

3. Vende opmærksomheden væk fra dine egne tanker og udad mod de mennesker du lige nu skal hjælpe.

4. Spørge deltagerne hvis du reelt er i tvivl om det er dine egne spøgelser eller deres ønsker der larmer.

4. Efterfølgende gå på opdagelse i hvad der skete, hvad der triggede dig, og hvordan du bedst kan håndtere det når det sker næste gang.

For det kommer højst sandsynlig til at ske igen. Vores indre kritik og frygt for ikke at slå til, er ikke lige sådan at slå af banen med en enkelt dyb vejrtrækning. Heldigvis kan vi godt lære os selv at håndtere dem fornuftigt, så de ikke kommer til at styre hele processen.

I dialog med dine indre stemmer

Første skridt er at erkende at vi alle sammen har dem, uanset hvor mange gange vi har stået midt i rummet med åben torso. Næste skridt kunne være at tale venligt med dem, og at tale med andre venlige mennesker om dem. Så er de allerede lidt nemmere at have med at gøre.

Hvis du vil arbejde mere grundigt med dine indre kritiske stemmer - så arbejder vi en hel dag med temaet "DIG som facilitator" på Playmakers facilitatoruddannelse, hvor vi også arbejder med dit kropssprog, holdning, og din profil som facilitator;

https://playmakers.dk/facilitatoruddannelsen/