OM MIG
Jeg er dedikeret til at hjælpe dig som person med at skabe det gode arbejdsliv, og til at hjælpe jer som kolleger med det konstruktive samarbejde, som får opgaverne til at lykkes. Jeg skriver fagbøger, blogs og artikler om det som giver knuder i samarbejdet og hvordan I kan håndtere det. Jeg er ekspert i kollega feedback og i facilitering live og online. Jeg coacher og superviserer ledere, medarbejdere og teams.
Min historie
Jeg startede som selvstændig konsulent i 2007, og har siden faciliteret, undervist og coachet teams, afdelinger og enkeltpersoner til større klarhed, bedre samarbejde og mere handlekraft.
Jeg har været i både små og store virksomheder.
Jeg har cyklet på job i København med konsulentgrej i min cykelkurv, og kørt med DSB til Vejle for at undervise. Jeg har taget bilen til konferencesteder i hele Danmark for at facilitere personaledage, og jeg er endda fløjet på opgave til andre kontinenter, når der blev kaldt på mig.
Eksempler:
- Design og facilitering af udviklingsforløb og personaledage med træning i at give og modtage kollegial feedback.
- Undervisning i facilitering på Playmakers 4- og 6-dages facilitatoruddannelse
- Facilitering og superviservision af lederteams til at finde fælles værdier og strategier
- Design og facilitering af workshops om bedre online- og hybridmøder, - både online og live
- Udvikling og undervisning på 4-dages seminar for lokale politikere i konflikthåndtering i Tanzania, Myanmar og Bolivia
- Facilitering af ideudviklingsworkshops på 50 kommunale arbejdspladser i hele DK
- Coaching og stresscoaching af medarbejdere, ledere og teams
Fra 2012-2024 har jeg drevet konsulentfirmaet Potentialehuset sammen med Arne Stentoft, hvor vi har haft fokus på teamudvikling, det anerkendende følgeskab, konstruktiv faglig feedback og kommunikationsstile. Nu arbejder jeg fra eget CVR nummer med mange af de samme temaer
Jeg hjælper jer med at navigere i arbejdslivet og samarbejdet på en måde, så I både løser opgaven bedst muligt, udvikler samarbejdet og også selv trives og udvikler jer.
Jeg er uddannet cand.mag. i psykologi og dansk, har en EMCC certificeret coachuddannelse, en certificeret stresscoach uddannelse, og er også certificeret facilitator ved IAF (International
association of facilitators).
De seneste år har jeg med stor glæde givet mine erfaringer og viden videre ved at skrive dem ned, og er forfatter og medforfatter på flere udgivelser. Læs om dem under fanen ”Fagbøger”.
Jeg skriver desuden indlæg her på bloggen, og på LinkedIn.
At udleve sine drømme
Mine egne drømme om et godt arbejdsliv og et rigt personligt liv, har jeg også taget alvorligt. Både drømmen om at skrive, og drømmen om at gøre det sydpå, når vinteren strenges i Danmark.
I 2021 købte jeg sammen med min mand en renoveringsklar finca i en mindre spansk by. Nu tilbringer jeg de fleste af vintermånederne der, hvor jeg fordyber mig i mine skriveprojekter, kører på byggemarked og maler vægge.
Mine medforfattere har heldigvis gladeligt henlagt nogle af skrivedagene i januar til det lune Spanien.
Eventyret med at drømme, afsøge og handle på drømmen har både været fantastisk, overvældende og møgbesværlig, men absolut det hele værd. Med voksne børn, og to entreprenante liv, har vi valgt at tilrettelægge vores arbejdsliv så vi kan tilbringe vintrene i vores dejlige spanske hus, i vores charmerende by omgivet af appelsintræer og bjerge.
Det skriver jeg også om ind imellem.