Når drømmen er opfyldt kan den af gode grunde ikke kaldes en drøm længere.

Så bliver det, der engang var en længsel og nogle smukke billeder i fantasien, til hverdagsliv.

Hverdagsliv som også er lig med rutiner, bøvl og opvask.

I rigtig mange år har jeg haft en drøm om at tilbringe vinteren i Spanien, og bruge tiden der til at skrive. Fagbøger, skønlitteratur, artikler, blogs, - bare at få lov at bruge tid på at udtrykke mig skriftligt omkring det der brændte.

I november 2021 gjorde vi det.

Min mand og jeg overtog vores spanske Finca i en mindre provinsby syd for Valencia. Tre kilometer fra Middelhavet, og med Safor bjergene som bagland.

I januar 2022 skrev jeg min første artikel om det til Medium.com. Siden har jeg udgivet 15 artikler mere, to fagbøger og skriver også til min blog på eget website.

Hvordan føles det så efter to vintre i det nye drømmeliv? (Lidt spansk sommerliv blev det også til, for vi måtte jo lige se hvor varmt det egentlig blev).

Det føles godt.

Rigtig godt. Og det føles meget rigtigt.

Men – det har også været en stor udfordring.

”Når drømmen bliver til virkelighed, starter alle besværlighederne”, er der et klogt menneske der har sagt.

De største udfordringer for mig:

• At købe et hus i udlandet bringer i sig selv en hel masse udfordringer, både de forudsete og de uforudsete.
• At købe et hus som i høj grad trænger til renovering, tilføjer en hel del flere udfordringer. Især når alt er på gør-det-selv basis.
• At renovere et hus med sin særdeles grundige, praktiske og tålmodige mand, når man selv er knap så praktisk begavet, temmelig utålmodig og en stor elsker af hurtige beslutninger, tilføjer endnu flere udfordringer oveni.

Det kræver et solidt ægteskab at renovere et hus sammen. Lykkeligvis har jeg sådan et.

En anden udfordring har været at finde balancen mellem at yde og at nyde.

Balancen mellem at hvile i og glædes over det man har opnået, og at se at få rykket videre i processen kan være ret svær at finde.

Hvis vi skynder os mest muligt med at blive færdige og arbejder hårdt, får vi smidt barnet ud med badevandet. Hele pointen var at være, mærke og leve, mens vi i ro og mag renoverer vores dejlige sted.

Hvis vi omvendt nyder mest muligt; de lækre tapas, den gode kaffe i solskinnet, turene til stranden og de generøse gin-tonics, får vi følelsen af ikke at komme nogen vegne. Især den utålmodige af os kan få den følelse og reagere ved at stresse ham der skal lave det meste. Som også er ham der har erfaringen med hvor lang tid sådan en renoverings proces egentlig tager.

I starten af dette år, besluttede jeg mig for at implementere mottoet: ”Trust the process, not the plan”, og jeg arbejder hårdnakket og med rimelig tålmodighed for at holde fast i det.

Jeg har undervejs fundet nogle ting at fokusere på, som hjælper mig med at holde fast og glædes over det jeg har:

• Jeg har et fuldt funktionsdygtigt køkken. Opgraderingen fra at tage opvasken i badeværelsesvasken til at sætte det direkte i opvaskemaskinen og trykke start, kan jeg leve meget længe på.
• Hvis jeg jævnligt ser på fotos fra renoverings processen, går det op for mig hvor vi var for et år siden, og dermed hvor langt vi er nået nu. Stor glæde i at se på gamle fotos.
• Kaffepauser eller fyraftensøl på terrassen, som er byens absolut bedste solspot. Udsigten lige ud til grønne bakker, charmerende tegltage og hvis jeg drejer nakken lidt – Middelhavet, bliver jeg aldrig træt af. Fra tagterassen har jeg ovenikøbet ikke udsigt til en eneste ting som bør fixes. (I hvert fald ikke af os)
• Besøg af venner og familie fra Danmark. Deres begejstring over solen, landskabet, byens charme, og de der champignoner på tapas baren på hjørnet, gør mig ligeså begejstret som da jeg selv var her første gang.

Jeg er fuld af glæde og stolthed over at jeg har realiseret det liv jeg ønskede mig.

At slippe al fremtidig vinterfrygt og kunne tilbringe den mørke januar her, fuld af solskin, god kaffe og friskpresset appelsinjuice. At bruge dagene på at skrive på min næste fagbog, og gøre mig mest mulig nyttig i renoveringsprocessen. En proces som godt nok er udfordrende, men også sjov. Især når vi når til det der med møbler, farver og noget på væggen....

Lykke er øjeblikke og øjeblikke varer ikke så længe.

Men der er så mange flere gode og skønne øjeblikke her i mit hverdagsliv i Spanien, end jeg havde i den mørke danske vinter.