Hver enkelt historie om stress er personlig og individuel.

Hver historie tilbyder også indsigt og erkendelse. Indsigt om hvad der gjorde dig så stresset at det gik ud over dit helbred, og erkendelse af hvordan du kan forhindre det i at ske igen.

Der er særligt tre indsigter jeg har mødt i mit arbejde som stresscoach gennem de sidste ti år. Indsigter som er vigtige for at komme ud af stressen, men også rigtig svære at acceptere og erkende for den som er ramt af stress.

De er på mange måder banale, og nemme at nikke til og sige ”ja selvfølgelig, det er klart”. Men de er svære for alvor at tage til sig, fordi de har potentiale til at ændre din selvopfattelse, og fordi de vil kræve at du ændrer nogle af de vaner og mønstre som du har haft et helt liv.

Lad os tage dem, en ad gangen:

1. Jeg er stresset, det er alvorligt, og det vil tage tid at komme igennem.

Denne enkle erkendelse kan tage uger og måneder at erkende, for den der er ramt af stress.

”Jeg trænger måske bare til en god lang ferie”. ”Jeg kan jo ikke blive ved at være sygemeldt” ”Jeg er nødt til at komme videre, nu”. ”Jeg forstår ikke hvorfor jeg reagerer sådan her”.

Fordi erkendelsen af situationens alvor er så svær, ender nogle stressramte med et decideret mentalt sammenbrud, eller et fysisk kollaps. Når ikke vi selv magter at stoppe i tide, gør kroppen arbejdet for os, og siger totalt fra.

Bagefter forstår vi ikke hvorfor vi lod det komme dertil.

Men stress er en lumsk størrelse som bygger sig op over tid, og derfor opdager vi ikke altid at vi er ramte, før det er alt for sent. Vi tror måske at stress er noget der rammer nogle andre typer mennesker end os. De perfektionistiske. De overengagerede. De grænseløse. De sårbare. De andre end os selv.

Men stress kan ramme alle, og det kan også ramme dig.

Det gør det ikke lettere at opdage at vi er ramt af stress, når et af stress symptomerne er at vi mister evnen til at mærke os selv, og derfor helt kan miste forbindelsen til os selv.

Jeg har selv været ramt af stress, vel at mærke efter jeg blev uddannet som stress coach, og det var en hård nød at erkende, at jeg ikke opdagede det og handlede i tide. På trods af min viden om stress.

Jeg reagerede i stedet ligesom alle de andre. Opdagede det, da jeg pludselig ikke kunne arbejde og gøre noget jeg havde gjort hundrede gange før.

Det er svært at forstå og erkende, at du er så stresset, at du bringer dit helbred i fare, hvis ikke du reagerer på det nu.

Men processen mod at få det bedre, starter først når du har erkendt at du på ingen måde er okay og ikke bliver okay før du restituerer grundigt og ændrer den kurs du er inde på.

Når det sker for mine stress klienter siger jeg ind imellem ”Tillykke” til dem. Nu kan vi nemlig begynde arbejdet...

2. Mit ønske om at gøre ting og min evne til at gøre ting er helt og aldeles asynkrone.

Når man er ramt af stress, er der et stort spænd mellem det man gerne vil, og det man har ressourcer til.

Det er vanvittig frustrerende og svært at forstå og acceptere for de fleste som har stress.

Selv når du har accepteret at du er stressramt, og har meldt dig syg, eller fjernet aktiviteter og opgaver fra din kalender, kommer du til at kæmpe med den afstand der er mellem det du gerne vil gøre, og det du faktisk kan gøre.

Du kommer til at kæmpe den kamp indtil du lærer at spørge din krop og dine sanser hvad du har kræfter til i dag, i stedet for at spørge dit hoved, hvad det synes du burde kunne.

• Du vil hurtigst muligt tilbage på jobbet, for du tænker på hvor hurtigt dine kolleger nu skal løbe, eller hvad der sker med det projekt du har brugt rigtig meget tid og kræfter på. Men du kan bare ikke. Du er så træt og alene tanken om jobbet giver dig ondt i maven.
• Dine børn har så meget brug for denne her udflugt til Zoo, og du vil så gerne give dem en god dag, men alene antallet af mennesker i Zoo er så overvældende, at det eneste du kan tænke på er hvornår du kan ramme sofaen igen.
• Du må da kunne overkomme at mødes med dine to bedste venner, som jo ikke kræver noget særligt af dig. De har været så hjælpsomme og forstående og du vil gerne give bare lidt tilbage. Men du orker ikke, og har svært ved at fokusere på det de fortæller.

Det er svært at forstå, at noget man rigtig gerne vil, ikke er muligt at gøre. At ens hjerne føles som både hovedbanegården og den tykkeste tåge på samme tid.

Du tænker måske at du ikke forsøger ihærdigt nok, og at du bør tage dig sammen. Det er hårdt for dine kolleger, dine børn, dine venner og din familie, så hvorfor tager du dig ikke bare sammen?

Du skammer dig måske, over hvor træt du er (er jeg i virkeligheden bare doven), og hvor lidt du bidrager med. Det kan da ikke være så slemt, at du ikke engang kan handle ind og lave lidt mad.

Men det ER så slemt. Du kan ikke tage dig sammen. Du skal ikke ”bare tage dig sammen”. At tage dig sammen og gøre noget du ikke har kræfter til er højst sandsynligt en af grundene til at du er havnet her.

Det er en livslang lektie at balancere de ressourcer du rent faktisk har til rådighed, med et passende antal aktiviteter og opgaver. Det kræver at du kan lytte til og mærke din egen tilstand, og det kræver at du kan sige nej.

”Det lyder så hyggeligt, gid jeg dog havde energi til at være med, men det har jeg desværre ikke”.

”Jeg vil rigtig gerne hjælp dig, men lige nu har jeg hverken tid eller energi til det”

Der er et utal af krav og forventninger fra samfundet, familien og ikke mindst fra dig selv, som kan lokke dig til at bruge kræfter du slet ikke har. Du skal bruge både din visdom og din styrke til at sætte foden ned og sige Nej Tak.

Et simpelt spørgsmål du kan stille dig selv med jævne mellemrum er dette:

• Hvor meget kan jeg overkomme og stadig føle mig ok tilpas?

3. Jeg har brug for at skabe forandringer i mit liv. Essentielle og vigtige forandringer.

At restituere efter at være ramt af stress, handler selvfølgelig om ro og afslapning. For at din hjerne og din krop kan komme i balance igen skal nogle af de mest stressende faktorer i dit liv væk.

Men når du har restitueret, er verden højst sandsynlig den samme. Jobbet, familien, vennerne eller samfundet har næppe justeret på deres krav og forventninger mens du gik ture i skoven. De venter på at du kommer tilbage. Du venter måske selv på at få "dit gode gamle energiske selv" tilbage.

Men det gode gamle energiske selv, var præcis hvad der gav dig en placering i stress statistikken, sikkert hjulpet godt på vej, af det gode gamle høj-effektive og høj-produktive samfund vi lever i.

Hvis ikke du forandrer noget vil begge dele placere dig der igen.

Hvad du skal forandre er helt individuelt, og kan ikke sættes på formel.

Men det kræver at du dykker ned i hvilke situationer, handlinger og tanker som har gjort dig stresset. Det er en slags detektiv job, og det er ikke nødvendigvis morsomt at opdage at det ikke kun var butleren der gjorde det mod dig, det var faktisk også dig selv.

Når du kender dine mønstre og uvaner som har givet dig stress, er opgaven at finde andre mønstre og bedre vaner. Det er et stort arbejde, det tager tid, og det kan være svært at få øje på uden hjælp.

Du kan forandre de situationer som bringer dig mest stress, og fx skære ned på arbejdstiden eller skifte job. Du kan minimere dine udgifter så du får mere luft og ro, eller droppe nogle af de huslige pligter som du hang på. Du kan også kvitte relationer som tærer for meget på dig.

Hvis du skal have mere ro, egentid og tid til det som giver dig energi og trivsel, er der noget andet du skal have mindre af. Hvad er det?

Stress kan føre til store spørgsmål i tilværelsen som: Hvilket liv ønsker jeg egentlig at have, og hvilket menneske ønsker jeg egentlig at være?

Du kan også forandre den måde du tænker og fortolker forskellige situationer på, for vores tanker kan stresse os i næsten lige så høj grad som ægte begivenheder. Skal du tage mindre ansvar i dit team, acceptere mere rod i dit hjem, bede mere om hjælp eller slippe nogle af bekymringstankerne?

Det er muligt at ændre dine tankemønstre så de stresser dig mindre, men det er et arbejde som tager tid, og det kræver som regel hjælp til at finde nye strategier og vaner.

At komme igennem de tre indsigter når du ramt af stress, er et stort og hårdt arbejde. At komme igennem det helt alene uden hjælp er nok noget nær umuligt.

Vi har brug for andre til at støtte og hjælpe os.

Vi har brug for andres perspektiver og spejle på det vi tænker og tolker, så vi kan realitetsteste vores mange tanker.

Vi har brug for forståelse for vores situation, og for at nogen fortæller os at vi er helt okay, og at det vil blive helt okay igen.

Vi har brug for ikke at stå alene med noget som rigtig mange mennesker desværre oplever, men som ikke desto mindre er både ubehageligt og vanskeligt at håndtere.